Gæsteblog

Virksomhed hyrer 14-årig designchef for en uge

02/02 2017

Del her:

Det stærkeste ledelsesværktøj i en designafdeling er krystalklare spørgsmål. Ved at søge svarene på dem er selv teenagere i stand til at træffe kvalificerede beslutninger på linje med højtuddannede voksne. Gennem utallige timer med innovation og idéudvikling er det essensen af facilitator Carsten Borchs indsigter kogt ned til den proces, han har døbt 1925-modellen. Processen har hjulpet firmaer, forvaltninger, forsvaret og folkeskoler med at træffe kvalificerede valg og skabe forbedringer i mere end 10 år.

En grå, dansk, våd november mandag morgen på Vamdrup Skole. En udfordring.

Samtlige elever og lærere skal indenfor en uge komme op med løsninger til en serie af krystalklare spørgsmål fra virksomheder, borgmester, forældre og elever. Med 1925-modellen i hånden får de de samme værktøjer ved hånden, som firmaer, forvaltninger og forsvar anvender, når de skal udvikle nye løsninger. – Dog tilføjet den detalje, at 1925-modellens værktøjskasse er behageligt renset for alle bullshit-bingo-ord som innovationsacceptansgraden, resiliens og cultural probes.

Formålet med krystalklare spørgsmål såvel som værktøjskassen renset for bullshit-bingo er at motivere så mange som muligt (og gerne så tidligt som muligt) til at tage del i ansvaret for udvikling. Kvalitativ udvikling.

Men lad os tage det i konkreter først og så i meta bagefter. En del af de spørgsmål, som virksomhederne fra Region Syd havde krystalliseret til Vamdrup skole var:

Blue Kolding spurgte: Hvordan undgår vi vatpinde i rensningsanlægget?

Isover spurgte: Hvordan gør vi det sjovt for alle på Isover at bære sikkerhedsudstyr i den industrielle zone?

Dansk Auto Logik spurgte: Hvordan får Dansk Auto Logik 50% færre skader, når de kører bilerne op på auto-transporteren?

Alle tre virksomheder var glade for deltagelsen og elevernes løsning til Dansk Auto Logik er allerede implementeret.

“Det er en simpel og god løsning, som man skal være kreativ for at finde frem til,” udtalte driftsdirektør Steffen Yde bagefter til TV, da børnenes løsning blev vist frem.

På Vamdrup Skole brugte vi en uge på at introducere dem for 1925-modellen, som udover at gøre det nemmere for lærere og pædagoger at undervise i innovation og iværksætteri også kan fremme forundring og øge foretagsomhed. Målet var i det konkrete projekt at nå at:

  • Alle skal kunne stille krystalklare spørgsmål, fordi forbedring slår forandring
  • Alle skal kunne deltage, fordi sandsynligheden for at virkeliggøre ting stiger, når man samarbejder
  • Vi skal samle viden, fordi data slår holdninger
  • Vi skal få øje på principperne bag en løsning i stedet for bare at downloade andres eksempler
  • Vi skal kigge med begge hjernehalvdele, fordi vi får øje på det, vi holder øje med
  • Vi skal finde på, fordi idéer kan ændre verdens gang
  • Vi skal teste løsningerne, fordi tests slår fornemmelser

 

Hvad med formålet?

Så vidt konkreterne. Men formålet? – og dermed som lovet op i helikopterperspektiv:

Vi uddanner i dag vores børn og unge til jobs, som slet ikke findes om nogle år – og der vil opstå jobs, som vi ikke kender i dag og derfor findes uddannelserne til de jobs slet ikke endnu. Det er uomgængeligt. Derfor skal børnene både kunne læse, skrive, regne og forstå hvor de kommer fra, hvor, de tror, de er på vej hen og hvordan ting og tanker er forbundet og hænger sammen. Og de skal have en værktøjskasse, så de også selv kan designe deres uddannelse på vej mod fremtidens jobs.

 

 

Design handler for mig om formgivning. Vi skal give noget en form. Den form kan være et produkt, men vi kan også formgive et forløb, en proces, så den er genkendelig for andre og dermed gentagelig og skalerbar. Både produkter og processer er resultatet af formgivning.

Produkter kan du tage i hånden. Processer kan tage dig i hånden.

Det er min ambition at gøre det så nemt som muligt for så mange som muligt at kunne bidrage til udvikling. Udvikling er alt for vigtig til at overlade til udviklingsafdelingen. Vi skal have alle med.

 

Ikke noget nyt i nytænkning

1925-modellen bliver både brugt i firmaer og i folkeskolen og du får bedre idéer, får mere ud af dem og får flere med på den, når du arbejder med processen.

1925-modellen gør det nemmere for selv teenagere både at definere, stille og besvare klare spørgsmål og dermed øge værdien af sig selv, deres skolegang og værdien i virksomheder. Sidstnævnte er ikke urealistisk:

Du kan invitere børnene ud til din virksomhed og gøre dem til designchefer i en uge. Du skal bare stille dem et krystalklart spørgsmål. For at nå derhen kan du forberede dig internt ved at besvare følgende:

Hvad skal være forbedret? Hvor meget skal det være forbedret? Og hvem skal det være forbedret for? Herudaf udkrystalliserer sig et krystalklart spørgsmål. Det hjælper dig med at tænke ind i boksen. Derinde hvor forudsætningerne for kvalitativ udvikling som regel befinder sig.

Og husk: Der er ikke noget nyt i nytænkning. Det har altid været en god idé. Det nye er, at vi har gjort det besværligt ved at bruge nogle ord, der får folk til at føle sig dumme. Men bare rolig, en 14-årig designchef lader sig ikke skræmme af al den bullshit-bingo, vi voksne bruger. De ved bedre.

De ved besked om hvordan design- og innovationsprocesser foregår. De bruger sikkert nogle andre ord om det, men de ved besked og kommer helt sikkert til at bidrage på deres kommende arbejdsplads.

 

Læs mere om Carsten Borch under Gæstebloggere.