Job

Vi søger en senior projektleder til Sprint:digital – et af Danmarks største digitale projekter

03/07 2019

Del her:

Excellerer du i spændingsfeltet mellem designdrevet innovation, forretningsudvikling, industri 4.0 og digitalisering? – Og kan du skabe følgeskab i din projektledelse på tværs af flere organisationer, partnere og kunder? – Så er det dig vi leder efter som senior projektleder.

OM STILLINGEN

D2i og Dansk Design Center søger en erfaren senior projektleder, der skal lede og drive projektet Sprint:digital på tværs af de 2 organisationer, herunder projektets stakeholders i form af designpartnere, små- og mellemstore virksomheder, følgeforskning, designuddannelser og øvrige erhvervsfremmeaktører.

Vi søger en profil med højt fagligt niveau indenfor projektledelse, designmetoder og digitalisering, der kan sikre fremdrift og eksekvere projektet succesfuldt.

Sprint:digital startede august 2018 og har til formål at forløse små og mellemstore danske virksomheders digitale potentiale gennem designsprint.

 

OPGAVER:

• Projektlede med skarpt fokus på ressourcer, tid og budgetoverholdelse.

• Sikre fremdrift på KPI’er, herunder leverancer, resultater og langsigtede effekter.

• Sikre sammenhæng og overblik i alle projektets del-leverancer og gensidige afhængigheder.

• Lede og motivere et projektteam på tværs af 2 organisationer, med fagligheder indenfor design, digitalisering,

forretningsudvikling, kommunikation og markedsføring.

• Sikre løbende opsamling af erfaring og viden til justering af projektets tilbud til virksomhederne.

• Sikre sammenhæng og synergi på tværs af projektets stakeholders og øvrige erhvervsfremme tilbud.

• Lede op imod projektets styregruppe og eksterne opdragsgivere i Erhvervsministeriet- og Styrelsen.

 

OM DIG:

Du har en relevant videregående uddannelse og har minimum 5 års erhvervserfaring inden for projektledelse. Du har  god forståelse for digitalisering og ved, hvad det betyder i en forretningsmæssig sammenhæng, særligt hos SMV’er. Du har muligvis en uddannelse som (produkt)ingeniør, service- eller kommunikationsdesigner, cand.merc.’er el.lign. og har en  projektlederuddannelse. Du har:

• Dokumenteret erfaring med projektledelse af større projekter, med en høj grad af kompleksitet.

• Indgående erfaring med designdrevet innovation og designtænkning, og gerne designsprints.

• Indgående kendskab til og erfaring med udviklingsprojekter omkring digitalisering og 4.0.

• Du er troværdig og tillidsfuld i din kommunikation.

• Kan skabe resultater gennem andre og evner at skabe følgeskab i din projektlederstil.

• Har erfaring med at lede kreative medarbejdere- og processer.

• Er faciliterende og involverende tilgang til projektudvikling- og ledelse.

• Du formår at give konkret og værdiskabende feedback til dit team og samarbejdspartnere og håndterer konflikter konstruktivt.

• Kendskab til erhvervsfremmesystemet og projekter er en fordel, men ikke et krav.

 

Du er nysgerrig på dit fagområde og opsøger nye viden. Du arbejder proaktivt, resultatorienteret og trives godt i samarbejde med en bred kontaktflade. Arbejdssted vil være i Kolding, og du referer direkte til direktøren i D2i. Du indgår i et projektteam bestående af designere, antropologer, kommunikationsmedarbejdere i begge organisationer, samt projektledere på D2i’s øvrige projekter, alle med komplementære fagligheder indenfor designdrevet forretningsudvikling.

 

VI TILBYDER

Et job med stor indflydelse og strategisk sigte, i en lille udviklingsorienteret organisation, med en bred kontaktflade til designklyngens virksomheder og samarbejdspartnere i ind og udland. Gode muligheder for høj grad af selvstændighed og mulighed for indflydelse på eget arbejdsområde og designklyngens videre udvikling. Dygtige kollegaer i et uformelt og kreativt arbejdsmiljø, med høj faglighed og åbenhed.

D2i har til huse i Pakhuset i Kolding. Der vil være en del kørsel ifm. med arbejdet i hele landet. Der vil være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Deadline for ansøgninger: 7. august 2019 KL. 17:00. Der afholdes samtaler den 15. august 2019.

Stillingen er fuld tid, løn efter kvalifikationer og ansættelsesvilkår i en funktionærkontrakt.

Tiltrædelse 1. oktober 2019, eller hurtigst muligt.

Send ansøgning og CV her

For yderligere spørgsmål om stillingen, kontakt direktør i D2i, Thit Juul Madsen, M: 2528 4215.