Artikel

En god idé kræver både indsigt og indhold

24/05 2017

Del her:

Hos Culture Works findes ”enkeltstående, fantastiske ideer” ikke. I stedet bruger event- og PR-bureau uger og måneder på at researche og designe originale events baseret på kulturelle indsigter. Det unge bureau er en af drivkræfterne bag det kommende Danish Design Award i Kolding.

Strategi. Koncept. Design. Eksekvering. Det er disse fire faser, der er hovedingredienserne i alle de events, som Culture Works står for. De fire faser er dermed også en essentiel del af arbejdsprocessen, hvad enten det drejer sig om et mindre VIP-arrangement eller en stor musikfestival som fx SPOT. Når Danish Design Award i Kolding om under to uger fejrer de bedste, nye danske design løsninger, er det Culture Works, der har designet og opbygget eventet, som forventes at tiltrække op mod 600 gæster.

I spidsen står Andreas Nielsen, Head of Event Design, og Mads Severinsen, Head of Communications. Sammen med deres kolleger på bureauet, har de to specialiseret sig i at skræddersy events, og selvom de fastholder, at hvert eneste event er unikt, er der stadig nogle overordnede greb, som går igen i hvert arrangement.

“Når man planlægger et event, så handler det i høj grad om originalitet og wow-faktor. Vi skal både ramme noget, som gæsterne ikke har set tidligere og som overrasker dem, samtidig med at vi er sikre på, at vi får dem til at føle sig godt tilpas,” siger Mads Severinsen, og Andreas Nielsen fortsætter:

”Der er mange ting, man kan gøre for at overraske folk eller få dem til at føle sig godt tilpas, men at kopiere en idé fra et tidligere event, skal ikke være en af dem. En gennemført idé falder ikke bare ned fra himlen: Det første skridt er at indsamle viden om de forventede gæster og igennem målgruppe-analyse finde ud af, hvad der sandsynligvis vil fange deres opmærksomhed,” siger han.

CW2

 

Indsigt skaber indhold

Indsigten, den ene ting, der gør et event unikt og originalt, er sjældent givet på forhånd. Den er resultatet af en konceptudviklings- og designfase, hvor ideerne begynder at tage form. Uanset om det er musik, performancekunst eller en kæmpe kunstinstallation, så vil eventets elementer afhænge af Culture Works kendskab til det forventede publikum. Bureauet bruger oceaner af tid på research og feltarbejde for at komme helt under huden og kende hver eneste lille finurlige detalje om gæsterne og deres kulturelle vaner. Deraf navnet, kunne man næsten sige. “Culture Works” refererer til, at bureauet ikke kun arbejder med events, men er drevet af fascinationen af at lære om den kultur, der følger med eventets publikum.

Den dybdegående, kulturelle analyse er fundamental for de næste skridt i designprocessen, men den er også grunden til, at Culture Works ikke bare kan overføre de strålende ideer fra et event til et andet. Fra Mads Severinsens synspunkt er det slet og ret ikke en mulighed:

”Indimellem bliver vi bedt om at gentage noget, som en kunde har set ved et af vores events. Men sådan arbejder vi ikke, og det er heller ikke det, vi tror på. Vi arbejder med individuel storytelling og unikke designs for hver eneste kunde. Vi laver ikke generiske ting, men skræddersyr hver eneste løsning til den specifikke kunde, og de folk der deltager. ”

 

Kultur der dur

Af samme grund er strategien og konceptet nødt til at være på plads. Hos Culture Works er hvert enkelte event bygget på et fundament af grundigt forarbejde: Hvad er formålet med eventet? Hvem er målgruppen? Hvad kan de lide at lave? Hvordan kan vi begejstre dem? Hvis strategien og konceptet ikke er knivskarpt, bliver det svært at nå succesfuldt i mål, når det bliver tid til at eksekvere. For at nå målet med at skabe eksklusive oplevelser, bruger Culture Works et arbejdsredskab hele vejen fra strategi til eksekvering – The Cultural Platform.

“Det er når vi bringer de tre elementer i spil, at det giver pote. Det er her, du påvirker deltagerne, og det er her eventet lykkes,” slutter Andreas Nielsen.

 

Du kan købe billetter til her til Danish Design Award i Kolding den 31. maj 2017

 

Sammen med Baks Arkitekter er Culture Works en af drivkræfterne bag det kommende Danish Design Award.