Arkiv

Design i Danmark: På vej mod den næste guldalder

09/06 2016

Del her:

Dansk Design Center

Af Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center

Danmark er en førende designnation med en stærk designhistorie, der beundres internationalt. Ind imellem hører man det sagt, at vi herhjemme er så omgivet af godt design – af møbler, af industrielle genstande, af byrum, af serviceløsninger – at vi næsten ikke lægger mærke til det længere. I Dansk Design Center er vi stolte af den danske designhistorie og tradition. Samtidig tror vi faktisk på en ny guldalder for dansk design. Den nye guldalder er imidlertid langt fra afgrænset til møbler eller traditionel formgivning: Vores optimisme hviler på, at design kan gøre en forskel langt ud over hvad vi ser i dag.

Design kan som metode, mindset og ledelsesværktøj skabe vækst og hjælpe virksomhederne til at blive langt mere kundefokuserede og øge tempo og træfsikkerhed i deres produktudvikling. Design kan spare ressourcer, skabe bedre og mere bæredygtige services og øge livskvaliteten for den enkelte. Faktisk rummer design i denne forstand mange af svarene på nogle af de spørgsmål, der mest glødende optager vores samfund.

Design er danske værdier

I Danmark har vi et stærkt design-dna, som er centralt for danske værdier og fortællingen om, hvad vi kan. Dansk Design Center deltog for nylig på den store teknologi- og innovationskonference South By Southwest i Austin, Texas, hvor vi var værter for en session  om det danske og nordiske design-dna før og nu. Vi havde inviteret førende erhvervsledere på scenen i selskab med et blandet nordisk og amerikansk/internationalt publikum. Vi skød os hurtigt ind på nogle klassiske nøgleord omkring dansk og nordisk design – minimalistisk, lyst, fleksibelt, demokratisk, åbent, fællesskabsorienteret er nogle af dem – men erhvervslederne hæftede sig især ved nogle værdimæssige aspekter ved dna’et: Åbenhed, empati, omsorg, fællesskab og ”everybody wins”, eller social samvittighed, om man vil. Og i løbet af debatten gjorde flere af dem klart, at disse værdier fandtes spillevende i deres organisationer og – ikke mindst – var med til at differentiere og skabe værdi for deres forretning.

Det danske design-dna kan altså uomtvisteligt noget værdifuldt – i mere end én forstand. Alligevel ved vi fra en undersøgelse, som Dansk Design Center fik lavet tidligere i år, at kun 28 procent af danske virksomheder får det fulde potentiale ud af design, nemlig som et værktøj til innovation og forretningsudvikling på strategisk niveau. Men så er potentialet jo kæmpestort. Og derfor er der grund til optimisme. For det behøver ikke nødvendigvis være uopnåeligt eller vanskeligt at engagere sig med design som virksomhed eller leder. Og det behøver på ingen måde være noget, som er reserveret udvalgte virksomheder i udvalgte brancher.

Lederen skal forme fremtiden

Potentialet i design som strategisk innovationsværktøj står meget centralt i min nye bog, Form Fremtiden. Her giver jeg et systematisk bud på, hvad design kan gøre for virksomheder og organisationer – og hvordan man som leder kan involvere sig med design og designere for derigennem at høste gevinsterne. Pointen er, at designernes karakteristiske tilgange som systematisk empati og helhedstænkning, brugerinvolvering, brug af visuelle værktøjer, eksperimenter og hurtig test af nye løsninger gennem prototyping – kan levere noget afgørende i en tid, hvor virksomhederne har leanet i bund og har brug for nye veje mod innovation og brugercentreret produktudvikling. Design – og altså ikke mindst det nordisk/danske design-dna – har empati i hjertet, både som værdi og som værktøj. Og virksomheder med empati, kundefokus og helhedssyn ud over deres eget, smallere driftsperspektiv vinder.

Hos Coloplast betød en proces baseret på designresearch, at man gik fra at designe stomiposer til ”patienter” til at designe stomiposer til mennesker. Virksomheden ændrede udseendet på deres stomiposer, og mindskede dermed markant stigmatiseringen af deres brugere. Løsningen vandt i øvrigt Danish Design Award i 2016.


 

Fig_H-3_Colplast

SenSura Mio fra Coloplast.


 

Eller tag rekrutteringsvirksomheden Moment, som brugte designmetoder til at udvikle og teste en ny og uprøvet forretningsidé. På kun få uger skabte Moment grundlaget for etablering af en ny og succesrig virksomhed.

Et andet godt eksempel er virksomheden Pieter Mouritsen A/S, der leverer avanceret udstyr som f.eks. kompressorer til boreplatforme, bl.a. til A.P. Møller Mærsk og andre sværvægtere, som er afhængige af, at virksomhedens udstyr fungerer optimalt i det barske og risikofyldte miljø på boreplatformene. Man engagerede sig med designere og kortlagde bl.a. ’en dag i udstyrets liv’ for at visualisere de processer og arbejdsgange, som virksomhedens kompressorer blev benyttet til i praksis; man fulgte produktionen af udstyret igennem hele forsyningskæden og til Pieter Mouritsen A/S’ egen virksomhed, som står for udlejning og vedligeholdelse. Og man fulgte sporet videre hele vejen med udstyret ud til boreplatformen. Dette gav afsæt for et forretningsmæssigt ryk for Pieter Mouritsen A/S, hvor man dels leverer bedre produkter, der foretrækkes i endnu højere grad af markedet, dels har nedbragt behovet for service af produkterne dramatisk.

Det gennemgående træk i eksemplerne er, at design og designere så at sige ser langt ud over det mulighedsrum, som virksomhederne og deres ledere selv kunne se, eller havde mulighed for at se. Og i dette nye mulighedsrum konkretiserer designprocessen hvordan en hel vifte af nye udviklingsmæssige veje kan se ud; veje til nye produkter, nye services, nye forretningsmodeller.

Ledere kan således bruge design – og designere – til at forløse organisationens skaberkraft og potentiale. Virksomheder og organisationer kan i designledelse finde metoder til at forme fremtiden. Heri ligger efter min bedste overbevisning et kæmpe potentiale for danske virksomheder og for vores samfund. Og en ny guldalder for det danske design-dna.