Artikel

D2i får guld på visitkortet

08/09 2017

Del her:

D2i – Design to innovate kan nu kalde sig guldklynge. Guld betyder styr på både dokumentation, arbejdsgange og faglighed og er en blåstempling som under 20% af de danske klynger kan bryste sig af.

 

Hos D2i – Design to innovate er der styr på sagerne. Det har direktør Thit Juul Madsen nu fået papir på fra selveste EU. Organisation er fra september officielt certificeret med Cluster Management Excellence, et certifikat der også går under navnet; Guldklynge.

”De virksomheder, der går og overvejer at samarbejde med en klynge, kan bruge guld, sølv og bronze prædikaterne som pejlemærke for, hvor stramt styret klyngen er – uanset om det handler om faglighed, orden i papirerne  eller erfaring inden for branchen. Derfor er det naturligvis en dejlig blåstempling, der ikke bare giver adgang til ”det gode selskab” i EU, men som vi også er stolte af at have gjort os fortjent til,” siger direktøren.

Thit Juul Madsen har været leder af D2i – Design to innovate siden klyngens etablering for snart seks år siden. Dengang bestod klyngen kun af hende selv samt en deltidsmedarbejder. I dag huser klyngen op mod 10 medarbejdere og en stærk partnerkreds.

”Vores professionalisme hænger i høj grad sammen med de partnere, vi samarbejder med, når vi arbejder for udbredelsen af design som arbejdsredskab. Med både Designskolen Kolding, SDU og Børnenes Hovedstad godt bakket op af Region Syddanmark og Kolding Kommune, har vi hele vejen igennem haft et godt fundament for at professionalisere vores processer,” smiler hun.

Og smilene strækker sig hele vejen til regionen, hvor regionsrådsformand Stephanie Lose også kender til D2i’s indsats.

”Jeg er rigtig glad for, at D2i nu er certificeret som guldklynge. Det stiller D2i endnu bedre både i det nationale og det internationale samarbejde. Det er til gavn for vores virksomheder, at vi har en gulddesignklynge. I dag handler design ikke kun om form og funktion. Virksomhederne anvender også design som en del af deres udvikling og innovation – og med gode resultater, og det er med til at styrke væksten og skabe arbejdspladser,” forklarer Stephanie Lose.

D2i – Design to innovate arbejder med designmetoder på to fronter. Den ene er efteruddannelsesforløb med fokus på kompetenceløft inden for produktudvikling og innovation. Dette sker i samarbejde med SDU og Designskolen Kolding. Den anden er at hjælpe virksomheder med at lave organisations- og forretningsudvikling, så de bliver relevante og konkurrencedygtige. Denne ydelse er for virksomheder, der er medlem af D2i – Design to innovate. Begge deler foregår med designtænkning som metode.

 

Fakta:

Der er 86 klynger i Europa, certificeret med Cluster Management Excellence.

10 af dem er i DK. De øvrige ni er:

Biopeople Denmark´s Life Science Cluster

Brainsbusiness ICT North DK

CLEAN Connecting Danish Cleantech

Dansk Material Network

Gate 21

Innovation Network Lifestyle – Interior & Clothing

Medicon Valley Alliance

Odense Robotics, Welfare Tech.

Mere om guldklynger i Danmark her: https://www.cluster-analysis.org/gold-label-new/?country=76399490509e4acc94843cd3716adadc

 

Du kan finde mere information om D2i – Design to innovate på www.d2i.dk

Kontakt: Kommunikationschef Anne Katrine Okholm Skole: Annekatrine@d2i.dk eller 24423262 ell

Direktør Thit Juul Madsen: Thit@d2i.dk eller 25284215