20. november 2019 kl. 10.00 - 16.00

Green Business Design Lab

Udførende: D2i, Lifestyle & Design Cluster og Alexandra Instituttet

Kontaktperson: Aase Højlund Nielsen

T: +45 3161 6709

E: aase@d2i.dk

Krav om bæredygtig adfærd og produktion kommer til at blive en del af alle virksomheders fremtidige virkelighed. Men det er svært for de fleste at omsætte bæredygtighedskravene til reelle nye muligheder.

Med Green Business Design Lab inviterer vi til en dag med masser af praksis, test og afprøvning af værktøjer i selskab med erfarne designere. Vi kommer til at arbejde med bæredygtighed og forretningsudvikling i korte koncentrerede forløb, som bygger på konkrete og relevante cases. Materialet, som vi bruger i løbet af dagen, samler vi i et lille hæfte, som I får med hjem, så der er mulighed for at fortsætte der, hvor vi slipper.

Green Business Design Lab er et 1-dags-event, der afholdes i Pakhuset, Kolding, d. 20. november 2019 kl. 10.00-16.00.

Har I en case eller en konkret udfordring, som I står med i jeres virksomhed, og som I gerne vil byde ind med på dagen, så skriv til Aase Højlund Nielsen, aase@d2i.dk.

 

Program

10.00 – 10.15:  Velkommen!

10.15 – 11.00:  Bæredygtighed, ikke uden design – Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding

Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding, har i den grad været med til at forme Designskolen til den institution, den er i dag – engagerende, værdiskabende, dagsordensættende, talentudviklende. Det gælder også på bæredygtighedssiden – Elsebeth Gerner Nielsen vil give jer sit helt personlige og engagerende bud på, hvor vi bevæger os hen i den sammenhæng, og hvorfor design selvfølgelig skal tænkes med her.

11.00 – 11.30:  Hvorfor virker designmetoder i en grøn omstilling? – Thomas Holst Madsen, D2i – Design to innovate

Thomas Holst Madsen, senior designkonsulent hos D2i – Design to innovate, vil føre jer gennem en kort rejse med en blanding af oplæg og dialog, hvor I kan blive klogere på værdien af designmetoder, særligt i forhold til at arbejde med en bæredygtig omstilling.

11.30 – 12.00:  Frokost

12.00 – 13.30:  Workshop #1 – Bæredygtighed – hvordan tager vi ét skridt ad gangen? – Lykke Kjær, Designer

Lykke Kjær er designer med stor erfaring i at bruge designmetoder til at skabe bæredygtig omstilling for virksomheder. For at sikre retning og videndeling igennem den eller de forandringsprocesser en virksomhed sætter i gang er det nødvendigt at kunne drifte og skabe mindre radikale forandringer i eksisterende produktportefølje samtidig med at nye og mere radikale bæredygtige produkter og services udvikles. På workshoppen tester I anvendelsen af et ”værktøj”, der både kan danne grundlag for analyse af eksisterende produkter men også hvordan man gennem et helhedssyn og videndeling på tværs af virksomhedens og partneres værdikæder kan arbejde struktureret med nye udviklinger.

13.30 – 13.45:  Pause

13.45 – 15.15: Workshop #2 – Bæredygtige forretningsmodeller – Jørgen Rasmussen, Alexandra Instituttet

Jørgen Rasmussen, Alexandra Instituttet, er designer og har arbejdet med strategisk design i virksomhedssammenhænge i et utal af år. En transformationsproces mod bæredygtig produktion kræver en gentænkning af mange af virksomhedens strategier og processer, herunder hvilke forretningsmodeller der skal sikre virksomhedens fremtid. Jørgen Rasmussen faciliterer en workshop, hvor I kommer til at arbejde med kreativ udvikling af forretningsmodellering og serviceudvikling som baggrund for en transformationsproces frem mod produktion af bæredygtige produkter og ydelser.

15.15 – 15.45:  Next step – hvordan får vi hele organisationen med på rejsen? – Eva Guldmann, Rotundo

Eva Guldmann er ph.d. i cirkulær forretningsudvikling og bruger dagligt sin viden og kompetencer til rådgivning af virksomheder i cirkulær omstilling gennem sin egen virksomhed, Rotundo.

15.45-16.00:  Afslutning

 

Tilmeld dig her.

OBS! Når du følger tilmeldingslinket bliver du viderestillet til en side, hvor der står “JA TAK, jeg vil gerne kontaktes angående…” – Ignorer blot denne overskrift og udfyld formularen.

Sidste frist for tilmelding: 15. november 2019

Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig

 

Eventet er en aktivitet under Lifestyle & Design Cluster og afvikles i et samarbejde mellem D2i – Design to innovate og Alexandra Instituttet

Hvem kan deltage?

Alle ansatte og ledere, gerne med beslutningskompetence fra danske små og mellemstore virksomheder. Projektet retter sig primært imod livsstilsvirksomheder indenfor mode-, tekstil- og møbelbranchen.

OBS! Vær opmærksom på, at din bekræftelse på tilmelding samt øvrige mails fra os kan lande i dit spam-filter

Vilkår

Det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig

Praktisk info

Sted

Pakhuset Sdr. Havnegade 7

Pris

Gratis. Tilmelding dog nødvendig

Tilmelding og mere information

Tilmelding via grøn "tilmeldingsknap"