Onsdag den 19. juni fra kl. 10.00 - 15.00

Digitalisering med værdi – for mennesker og for forretningen

Udførende: D2i og Dansk Design Center

Kontaktperson: Linda Hechmann Lagoni

T: +45 30 78 68 79

E: Linda@d2i.dk

Som opfølgning på vores store, digitale event i Odense i april måned rykker vi nu teltpælene op og flytter fokus på digitalisering til Nordjylland. Du er inviteret til at deltage, når vi, den 19. juni, stiller skarpt på hvordan digitalisering skaber værdi for mennesker og naturligvis også for virksomheden. Programmet er spækket med godbidder, så  det er bare at bide til bolle – efter først til mølle princippet.

Digitalisering handler om mennesker – men hvad betyder det konkret?

Det kommer vi nærmere ind på, når vi, sammen med Loop Company og Service Design Network Danmark i løbet af dagen kigger på mennesket som kollega, chef, kunde, bruger, designer og del af et team. For at lykkes med den digitale del af din forretning eller virksomhed, er menneskeligheden en afgørende faktor og med det in-mente kommer vi igennem alt lige fra bestyrelsens rolle over hvordan kundefokus kan hjælpe med at nedbryde siloer internt til virksomhedens kultur.

Programmet varer fra 10 – 15, hvor vi også zoomer ind på, hvordan DNA´et hos de fremtidige skabere af digitale produkter og løsninger ser ud og naturligvis byder vi også på konkrete cases og løsningsmuligheder til din udfordring – fx design sprints.

Vi har 75 pladser i alt,  arrangementet er gratis, men men men: Tjek lige din kalender: Vi påberegner aflysnings/no-show fee ved for sen aflysning(senest 24 timer før eventets start) eller udeblivelse uden afmelding.

 

 

Program:

9. 15 – 10.00 Indtjekning

10.00 Velkommen

Introduktion til hinanden og reflektion igennem dagen v/ facilitator Julie Kjær Madsen, Loop Company

Bestyrelsens rolle i digitalisering v/ Laura Vilsbæk

Reflektion og dialog i grupper

Pause

Et simpelt trick til intern transformation v/ Rikke Knutzen, MAN Energy Solutions samt medstifter og bestyrelsesmedlem af den danske afdeling af Service Design Network.

Reflektion og dialog i grupper v/ Julie Kjær Madsen, Loop Company

Frokost og Netværk

De første step – et skridt ad gangen v/ Jakob Quorp Matthiesen, Nodes, Aarhus

Kort information om Sprint:Digital v/ Linda Hechmann Lagoni, D2i – Design to innovate og Brian Frandsen, Dansk Design Center

Refleksionsøvelse v/Julie Kjær Madsen, Loop Company

Pause

Succesfuld, digital implementering er kultur v/ Thea Boje Windfeldt, Sekoia

Design DNA – Hvordan skaber vi mening med digitalisering og ny teknologi v/ Louis Møller Haase, AAU

Refleksion og opsamling

15.00 Afrunding og på gensyn

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Hvem kan deltage?

Ansatte og ledere fra danske små og mellemstore virksomheder kan deltage. Vi beder dig anføre firmanavn og meget gerne CVR ved tilmelding.

Vilkår

Eventet er gratis, men der påberegnes et afmeldings/no-show fee ved for sen aflysning(senest 24 timer før eventets start) eller udeblivelse uden afmelding.
Vi beder dig venligst anføre firmanavn og gerne CVR ved tilmelding.

Praktisk info

Sted

Aalborg

Pris

Gratis. Tilmelding dog nødvendig. Aflysnings/No-show fee: 250,-

Tilmelding og mere information

Tilmelding via grøn "tilmeldingsknap"